Kan man se, om nogen snyder i Wordfeud?

Derfor findes der ikke noget bevis

Grunden er enkel: En hjælper, der læser et skærmbillede, har ingen forbindelse til Wordfeud. Spilleren knipser brættet, skifter over til hjælperen og får en liste med ord. Så skifter vedkommende tilbage og lægger ordet med fingeren, præcis som ved alle andre træk.

Sådan virker vores egen app, TileVision, også. Den læser ikke Wordfeuds data og ser ikke nogens konto. Den ser et billede, og det er det hele. Derfor efterlader den intet spor i Wordfeud, og det samme gælder enhver anden app, der arbejder på den måde.

Problemet er lige så gammelt som spillet. Allerede i Wordfeuds første år skrev det norske teknologimedie tek.no, at Norsk Scrabbleforbund tog skarpt afstand fra hjælpeprogrammer, når modstanderen ikke var indforstået. Wordfeuds stifter sagde i samme artikel, at den slags snyd er svært at gardere sig imod, fordi det foregår uden for spillet. Det har ikke ændret sig. Det eneste, du har at gå efter, er tegn i den måde, den anden spiller på.

Tegn, en opmærksom spiller kan se

Ingen af dem beviser noget alene, og hver eneste af dem kan have en helt uskyldig forklaring. Men de er værd at kende, også så du ikke kommer til at mistænke en, der bare er blevet god.

Sjældne ord, de ikke kan forklare

Det klassiske tegn er det mærkelige ord. Din modstander lægger noget, der lyder som en plantefamilie eller et uddødt håndværk, og når du spørger, hvad det betyder, bliver der stille.

Rutinerede spillere kan til gengæld hundredvis af ord, som de ikke kender betydningen af. Korte ord lærer man udenad, fordi de giver point og passer ind på brættet, ikke fordi man bruger dem til hverdag. At nogen ikke kan forklare et ord, siger derfor mindre, end man skulle tro.

Altid det træk, der giver flest point

En hjælper sorterer efter point. Det gør vores også. Den, der hver gang tager det øverste ord på listen, spiller derfor påfaldende ensartet: højeste score i hvert eneste træk, også når ordet åbner et tredobbelt ord for dig, eller når en erfaren spiller ville have gemt et godt bogstav til næste tur.

Men der findes spillere, der går efter pointene på den måde helt uden hjælp, og en stærk spiller finder tit det samme træk, som en app ville have fundet. Et enkelt træk siger ingenting. Det er mønsteret over mange spil, der kan sige noget.

Et pludseligt spring i niveau

Din svigermor har ligget nogenlunde lige med dig i to år. Nu vinder hun stort hver gang og får de 40 ekstra point for alle syv brikker flere gange i samme spil. Det kan være en hjælper.

Det kan også være, at hun har øvet sig. Folk bliver bedre, især når de først har fået smag for at lære ord. Et spring fra den ene uge til den næste er mere mistænkeligt end en jævn fremgang over et halvt år, men heller ikke det er et bevis.

Tiden passer ikke til trækket

I Wordfeud kan der gå timer mellem trækkene, så tid er et svagt tegn. Når I spiller frem og tilbage på samme tid, kan der alligevel være noget at se: et ord på syv bogstaver, der kommer lynhurtigt hver gang, eller en spiller, der bruger lige lang tid på et oplagt lille træk og på et genialt.

Nogle tænker bare hurtigt, og andre bliver afbrudt af aftensmaden. Tid alene siger meget lidt.

Dukker flere af tegnene op hos den samme spiller i spil efter spil, har du grund til at undre dig. Mere end det har du ikke, og det skal du huske, før du siger noget.

Hvad gør du, hvis du har mistanke?

Spørg. Gør det nysgerrigt, ikke anklagende: »Det ord kendte jeg ikke, hvor har du det fra?« Et venligt spørgsmål giver den anden en chance for at sige det, som det er, og du slipper for at stå med en beskyldning, du ikke kan bevise.

Aftal husregler. Det er sjældent selve hjælperen, der ødelægger stemningen. Det gør hemmelighedskræmmeriet, når kun den ene ved, at den bliver brugt. Nogle spiller med hjælper og har det fint med det, og andre aftaler regler som disse:

• ingen hjælp under spillet, men gerne bagefter, når man vil se, hvad man gik glip af
• det er i orden at slå et ord op i en ordbog, men ikke at bruge en ordfinder
• den, der er ny i spillet, må bruge en hjælper i de første spil
• alt er tilladt i spil, der kun er til træning

Spil med folk, du stoler på. Mod en fremmed kan du aldrig vide noget, og det er ikke kræfterne værd at gruble over. Spiller du mest med venner og familie, er der sjældent noget, en ærlig snak ikke kan klare.

Hvorfor bruger folk overhovedet en hjælper?

Ikke altid for at slå en intetanende ven. Mange bruger den til at lære. Når du har lagt dit eget træk, kan du se, hvad der havde været muligt, og så lærer du både nye ord og, mindst lige så vigtigt, hvor pointene gemmer sig på brættet.

Andre gennemgår et spil, når det er slut. Tager man et skærmbillede, hver gang det er ens tur, kan man bagefter løse dem ét ad gangen og se, hvor de store point forsvandt hen. Det minder om at gennemgå et parti skak, når det er spillet færdigt.

Og så er der træningsspillene, hvor begge ved, at der bliver brugt hjælp, og hvor meningen er at blive skarpere til de rigtige spil.

Hvad vi selv mener

Vi laver en hjælper, så selvfølgelig har vi en holdning. Bruger du den mod en ven, der ikke ved det, er det en sag mellem jer to, og de fleste vil kalde det snyd. Bruger du den til at lære af dine egne spil, er det træning. Forskellen ligger ikke i appen, men i om den anden ved det.

Du finder derfor ingen gode råd her om at skjule det. Skal det skjules for modstanderen, har du selv svaret på, om det er i orden.

Vil du se, hvordan TileVision læser et Wordfeud-bræt og regner pointene ud, står det hele på siden om Wordfeud.